Søg
Det nye MatchMind01-09-2009
De første 8 måneder af året har budt på en række ændringer og nye tiltag i MatchMind. De fleste som direkte følge af, at virksomheden tidligt på året blev samlet hos én ejer. Sammenlægningen har på væsentlige fronter styrket MatchMind’s position og medført forbedring af de produkter og ydelser, vores kunder efterspørger.
MatchMind samlet i ny struktur
I starten af året overtog Karin Brorsen ejerskabet af Tina Jæger’s selskaber og kontorer i Tåstrup, Odense og Kolding. Hermed er samtlige MatchMind’s aktiviteter samlet i ét regi, hvilket pr. definition giver en styrke i form af kortere beslutningsveje, strategisk, taktisk og operationelt.
Sammenlægningen har nødvendiggjort justeringer af virksomhedens strategi og organisering, ligesom vi har fundet det naturligt at forny vores website og brochure samt tilpasse vores markedsføringsmateriale generelt.
Ét forhold er der ikke rokket ved: Konstant kundefokus og en proaktiv tilgang til opgaverne udgør fortsat vores strategiske platform. Det betyder, at vi som før leverer kvalitet og service på allerhøjeste niveau.
Alt i alt er vi overbeviste om, at sammenlægningen har styrket MatchMind til endnu mere målrettet at kunne udvikle de produkter og ydelser, vores kunder og jobsøgere vil efterspørge i fremtiden.

Nyt rekrutteringskoncept
Derfor har vi som et resultat af strategitilpasningen opdelt vores forretningsområder i foreløbig tre business units - 1) Vikarassistance - produktion, logistik og service, 2) Vikarassistance - kontor og administration samt 3) Rekruttering. Formålet er at dedikere og udvikle viden, ressourcer og specialkompetencer, så kunde og jobsøger i enhver situation opnår den bedste løsning.
Rekrutteringskonceptet er samtidig forbedret på afgørende punkter, så kunden nu sikres et mere helstøbt produkt - og dermed et endnu bedre match.

Nyt website og brochure
Et andet resultat af de ændringer, vi har gennemført, og som vi meget stolte af, er MatchMind’s nye brochure og website. Logoet er bevaret, da vi mener, det meget præcist og elegant signalerer hvad vi vil, og hvorfor vi er i markedet. Men ellers har vi valgt at forny vores udtryk, så det bedre passer med den forretningsstrategi, vi følger i fremtiden.
Se, hvad vi mener med det, ved at klikke ind på www.matchmind.dk. Under menupunktet Download er der mulighed for at læse og udskrive vores nye brochuremateriale.

MatchMind med i VikarBranchen
Det er vigtigt for MatchMind at udgøre en seriøs samarbejdspartner. Derfor er vi også blevet optaget som medlem i den nyetablerede VikarBranchen, DI’s nye brancheforening for vikarbureauer. VikarBranchen opererer med en godkendelsesordning, der stiller krav om, at medlemmerne driver deres virksomhed i respekt for grundlæggende etiske principper.
For os er det indiskutabelt, at de virksomheder, der tilbyder vikarassistance og andre bemandingsløsninger, skal levere et troværdigt og professionelt produkt. Derfor har vi valgt at træde ind i bestyrelsen for VikarBranchen for derigennem på bedst mulig måde at bidrage til, at foreningen får det rigtige fundament og kommer solidt fra start.
Mange nye tiltag på en gang, indrømmet. Men hvert eneste er besluttet og gennemført for at øge den værdi, kunde og jobsøger, skal opnå ved at samarbejde med os. Har du spørgsmål til indholdet af nyhedsbrevet, eller andet du gerne vil have svar på, så giv os et ring eller en mail. Eller aftal et besøg i din virksomhed med en af vores konsulenter i Aalborg, Århus, Horsens Kolding, Odense eller Tåstrup.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Med venlig hilsen

Karin Brorsen
adm. direktør

 

VikarBranchen.jpg

 

DanskIndustri.jpg

MatchMind er medlem af DI og brancheforeningen Vikarbranchen.

                                                     
Tilbage